
Kundecases
Vi har løst udfordringer inden for utallige forretningsområder.
Vores fokus er altid at sikre, at vores løsninger øger vækst, forbedrer effektivitet og optimerer processer.
Grundfos finder køletårne og solceller med en AI, der scanner satellitbilleder
Grundfos’ Cooling as a Service-forretning hjælper virksomheder med at optimere deres køleløsninger, så de kan spare på strømmen, forbedre økonomien og udvikle sig i en grønnere retning.
Men for at Grundfos kan gøre det, skal de vide, hvor mange køletårne der er placeret på taget af en bygning. Det er en tidskrævende proces, som manuelt skulle udføres af medarbejdere.
Vi har bygget en AI til Grundfos, som nu klarer denne proces helt automatisk. Vi trænede den til at analysere satellitbilleder og identificere bygninger, hvor disse køletårne og solceller er placeret.


Wrist Ship Supply automatiserer ordrebehandling med kunstig intelligens
Wrist Ship Supply leverer forsyninger til skibe, der ligger i havn over hele verden. Alt lige fra fødevarer til værktøj, elektronik og utallige andre ting.
Skibene kan efterspørge hvilken som helst vare, der skal identificeres blandt hundredtusindvis af mulige varer, og der skal tages hensyn til både kundepræferencer, produktbeskrivelser og tekniske specifikationer. Det skulle tidligere gøres manuelt.
Vi har sammen med Wrist bygget en AI, der på få sekunder kan forstå, sammenligne og anbefale de mange millioner af kombinationsmuligheder.
Wrist sparer enorme mængder tid, og nu får deres kunder ikke kun et hurtigt, men også et bedre tilbud.
PostNord Strålfors forbedrer persondatasikkerhed med AI og syntetiske data
PostNord Strålfors er en del af PostNord-koncernen og er den førende leverandør af kommunikations- og logistiktjenester i Norden.
Sikker håndtering af persondata er af højeste prioritet hos PostNord Strålfors, herunder sletning af personhenførbare data i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.
Men det giver en stor udfordring, når man samtidig er afhængig af disse data til eksempelvis korrekt fordeling af post.
Det løser vi ved, at vi træner en AI til at generere syntetiske data, der ligner PostNord Strålfors’ rigtige data, men som ikke er personhenførbare. Denne data kan man beholde i længere tid og dermed sikre optimeringen og logistikken.

Vores kunder












