Forretningsorienteret Data Scientist

I Todai søger vi en fuldtids Data Scientist til at udvikle AI-løsninger i samarbejde med vores kunder.

Forretningsorienteret Data Scientist

Todai søger en Data Scientist med stærkt forretningsfokus, der er parat til at engagere sig med kunderne og omsætte kunstig intelligens til praktiske løsninger. Arbejdsopgaverne indebærer lige så meget teknisk ekspertise som forståelse for kundens forretning, når der udvikles machine learning-modeller.

Stillingen

Som Data Scientist vil du have en alsidig rolle, da Todai arbejder med en bred vifte af virksomhedstyper. Dine opgaver vil inkludere arbejde inden for billedbehandling, NLP og struktureret data.

I Todai arbejder vi bl.a. med

  • Prognosticering
  • Produktanbefalinger
  • Satellitbilleder
  • Tekst- og dokumenthåndtering
  • Syntetiske data

Inden for brancher som shipping, landbrug, forsikring, produktion, energi, finans og kommunikation. Det er således ikke nødvendigt at være specialiseret inden for én bestemt datatype.

Dine opgaver vil omfatte at omsætte kundens data til machine learning-modeller ved at:

  • Forstå udfordringerne fra start til slut
  • Analysere og forberede data
  • Udvikle hypoteser og løsninger i samarbejde med kunder og kolleger
  • Implementere machine learning

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med Tensorflow eller Pytorch
  • Flydende kendskab til Python, Pandas og SQL
  • Erfaring med kommunikation med kunder og interessenter

Om Todai

Todai er en AI-konsulentvirksomhed, der udelukkende arbejder med kunstig intelligens og machine learning. Vi udvikler løsninger for danske virksomheder, lige fra mindre virksomheder til store C20-virksomheder. Vores ydelser inkluderer undervisning, strategiudvikling og AI-løsninger.

Vilkår

Stillingen er på fuld tid med mulighed for hurtig start, og du vil arbejde fra vores kontor i Carlsberg Byen i København.

Søg stillingen her.

Teamet

Vores team består af dygtige og erfarne professionelle data scientists og AI-konsulenter, som har en dyb forståelse af kunstig intelligens og er i stand til at designe og implementere løsninger, der passer til vores kunders specifikke behov.

Vores kunder