Marketingkoordinator
Hos Todai vil du som marketingkoordinator få ansvaret for at omsætte vores AI-faglighed til skarp og relevant kommunikation på tværs af kanaler, events og formater.
Du får en central rolle i at drive Todais marketing fra idé til færdigt resultat og være med til at styrke et af Danmarks førende AI-brands gennem indhold, kundecases, sociale medier, podcast, PR, konferencer og morgenmøder.
Marketingkoordinator
Todai er Danmarks største konsulenthus med 100% fokus på kunstig intelligens. Vi er små 20 dedikerede kolleger, der arbejder med alt fra mindre virksomheder til C25- virksomheder – og nu søger vi den marketingkoordinator, der skal binde vores faglighed sammen med omverdenen.
Det her er en rolle for dig, der elsker at eksekvere. Du får en bred vifte af opgaver, stor frihed til selv at finde vejen – og et etableret brand med konference, podcast og morgenmøder, som du får ansvaret for at holde skarpt.
Dine opgaver som marketingkoordinator
- Producere kundecases i tekst og video sammen med vores konsulenter og kunder
- Vedligeholde og videreudvikle vores hjemmeside i WordPress – inklusiv teksterne
- Drive vores sociale medier med indhold, der handler om kunderne og deres
resultater - Planlægge og afvikle vores AI-morgenmøder – inklusiv selv at finde og booke
spændende talere - Drive vores konference fra planlægning til afvikling, herunder aftaler og relationer
med sponsorer - Assistere på vores podcast
- Håndtere PR og kommunikation, herunder pressehenvendelser og relationer til
eksterne - Arbejde i HubSpot med nyhedsbreve, flows og kampagner
Vores konsulenter er dine bedste kilder til fagligt indhold – og du skal selv opsøge dem
og hente det, du skal bruge.
Hvem leder vi efter?
Vi leder efter en selvkørende generalist med æstetisk sans, der hellere leverer noget
godt i dag end noget perfekt om tre måneder. Du behøver ikke være ekspert i alt fra
dag ét – men du skal have drivet, idéerne og hænderne.
Vi forestiller os, at du:
- Selv bidrager med vinkler, kampagneidéer og tiltag – og trives med frie rammer
- Griber selv bolden og sætter i gang – og tager opgaven hele vejen fra idé til færdigt
resultat - Kan jonglere flere parallelle projekter – konference, morgenmøder, sponsoraftaler,
podcast – og bevare overblikket - Skriver tekster, der gør det komplekse enkelt og det kedelige spændende – og som
handler om modtageren og kunderne, ikke om os selv - Skaber nemt relationer – internt, med kunder og med eksterne partnere – og bruger
dem aktivt til at hente input og viden - Har totalt styr på AI-værktøjer og bruger dem naturligt i alt dit arbejde – til tekst,
billeder, video, research og automatisering. Du kommer ind og hæver baren for,
hvordan vi bruger AI i marketing - Er kreativ og løsningsorienteret med de midler, der er
- Har prøvet at planlægge og afvikle events eller arrangementer
- Måske har du allerede erfaring med HubSpot og WordPress – det er et plus, men ikke
afgørende - Er flydende på dansk, skriftligt og mundtligt.
Todai – et AI-konsulenthus i vækst
Todai er et AI-only konsulenthus. Vi har fuldt fokus på teknologien i alt vores arbejde – og siger konsekvent nej til opgaver, der ikke langt overvejende handler om AI. Den specialisering har gjort os til Danmarks største konsulenthus med 100% fokus på kunstig intelligens, og efterspørgslen på AI vokser kun. Vores kunder spænder fra mindre virksomheder til C25-virksomheder, og vores brand er allerede etableret med egen
konference, podcast og velbesøgte AI-morgenmøder.
Vi er i dag små 20 kolleger med store ambitioner – og du bliver den, der fortæller omverdenen om det, vi kan. Selvom vi har høj teknisk viden, kommunikerer vi altid så konkret, praktisk og ikke-teknisk som muligt. AI er nemlig intet uden de brugere, der skal have gavn af det – og den forretning, det skal skabe værdi for. Den tilgang bliver også din vigtigste rettesnor i marketing.
Hos os får du
- En hverdag hvor AI ikke bare er noget, vi taler om – det er noget, vi bruger, også i marketing
- Kolleger, der er AI-specialister, og som gerne deler deres viden
- Frihed under ansvar og direkte adgang til beslutningerne
- En stærk feedbackkultur, hvor vi taler åbent om fejl og udfordringer – så problemer aldrig når at vokse sig store
- Et ambitiøst, inkluderende og uformelt arbejdsmiljø, hvor den gode stemning vægtes højt.
Vilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt, fra vores kontor, som er beliggende i Carlsberg byen, København. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet.
Er du klar til næste skridt? Send dit motiverede CV til job@todai.ai.
Denne rekruttering varetages af Susanne Taarnager Strøm, HR & Recruitment Partner, Todai. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt mig på +45 2383 7744 eller mail: sts@connecttalents.dk.
Teamet
Vores team består af dygtige og erfarne professionelle data scientists og AI-konsulenter, som har en dyb forståelse af kunstig intelligens og er i stand til at designe og implementere løsninger, der passer til vores kunders specifikke behov.
Teamet
Vores team består af dygtige og erfarne professionelle data scientists og AI-konsulenter, som har en dyb forståelse af kunstig intelligens og er i stand til at designe og implementere løsninger, der passer til vores kunders specifikke behov.