Fullstack-udvikler
Todai søger en Fullstack-udvikler med stærkt forretningsfokus, der er parat til at udvikle AI-løsninger i samarbejde med vores kunder og omsætte kunstig intelligens til praktiske løsninger.
Om rollen
Todai søger en jack-of-all-trades, der gerne vil arbejde for at få komplekse AI-modeller til at hænge sammen med arkitektur, frontend og backend. Arbejdsopgaverne kræver teknisk ekspertise, men i lige så høj grad evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye problemer og teknologier.
Stillingen
Som fullstack-udvikler vil du have en alsidig rolle. Du vil kunne møde opgaver inden for frontend, backend, devops og integration. Vi er et hold af data scientists og udviklere, som samarbejder om at udvikle og produktionssætte AI-løsninger. Vi arbejder i et felt i hastig udvikling, og vi forventer, at du er villig til at udvikle dig sammen med det.
I Todai arbejder vi bl.a. med:
Små prototyper, der skal udtænkes og udvikles hurtigt,
Rene AI løsninger, der skal udstilles som enkeltstående microservices,
Samlede løsninger, hvor frontend, backend, AI og data-integrationer leveres af os.
Vi arbejder med klassiske, predictive ML-løsninger, men også i høj grad med LLM-teknologier, herunder RAG-løsninger og chatbots.
Vi har kunder indenfor mange forskellige brancher og med meget forskellige IT-setups. Du vil derfor skulle arbejde med mange forskellige build pipelines, cloud providers, arkitekturer og arbejdsmåder.
Den idéelle kandidat
Har erfaring med minimum ét stærkt typet sprog (f.eks. C# eller Java) samt Python
Kan arbejde i flere lag af koden: frontend, backend, databaser og integrationer
Har god forståelse for datastrukturer, algoritmer, clean code og S.O.L.I.D principper.
Følgende er en fordel:
Har minimum 2 års erfaring som softwareudvikler
Erfaring med automatiseret test
Erfaring med containerisation, DevOps principper og Cloud-miljøer såsom AWS eller Azure
Erfaring med forskellige typer databaser – fx relationelle databaser, grafdatabaser, NoSQL eller dokumentdatabaser.
Erfaring som IT-konsulent
Som person er du:
Løsningsorienteret og interesseret i, hvordan software spiller sammen med forretningsværdi.
Ikke bange for at springe ud i ukendte sprog, teknologier eller metodikker.
God til at kommunikere med folk med mange forskellige niveauer af teknisk forståelse
Glad for at arbejde i et team, hvor det handler om samarbejde og høj grad af vidensdeling
Om Todai
Todai er en AI-konsulentvirksomhed, der udelukkende arbejder med kunstig intelligens og machine learning. Vi udvikler løsninger for danske virksomheder, helt fra de mindre til store C20-virksomheder. Vi leverer både i undervisning, strategiudvikling og AI-løsninger.
Vilkår og ansøgning
Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt, fra vores kontor i København.
Send din ansøgning til job@todai.ai.
Teamet
Vores team består af dygtige og erfarne professionelle data scientists og AI-konsulenter, som har en dyb forståelse af kunstig intelligens og er i stand til at designe og implementere løsninger, der passer til vores kunders specifikke behov.