Head of AI Adoption: Kommerciel- og leveranceleder med P/L-ansvar

Som Director & Head of AI Adoption får du det overordnede ansvar for at omsætte Todais AI-adoption, -strategi, og -transformationsydelser til reel forretningsværdi hos vores kunder og vækst af Todai.

Din rolle

Som Director & Head of AI Adoption får du det overordnede ansvar for at omsætte Todais AI-adoption, -strategi, og -transformationsydelser til reel forretningsværdi hos vores kunder og vækst af Todai. 

Du står i spidsen for hele AI-adoptionsrejsen: fra tidlig dialog og kommerciel modning til succesfuld levering, implementering og skalering af vores konsulentydelser.

I stillingen får du en central nøglerolle med betydeligt mandat. Du har et fuldt P/L-ansvar, som kræver, at du kan vinde nye kunder, udvikle strategien for afdelingen og sikre høj kvalitet i leverancen. Rollen kræver et stærkt kommercielt drive kombineret med en faglig dybde, der er vigtig.

Du vil have en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med både kunder, resten af Todais ledelse, marketing og salgsteamet.

Dine opgaver 

I rollen får du et betydeligt mandat og ansvar for hele leverancekæden. Det betyder, at du:

  • Har det samlede ansvar for AI-adoption-forretningen – herunder team, økonomi, kvalitet og kundesucces

  • Lede og udvikle teamet: Du varetager personaleledelsen (herunder ansættelser og løn) og skal sikre trivsel og faglig udvikling for vores konsulenter. Vi lægger stor vægt på, at du er en nærværende leder, der prioriterer at udvikle medarbejderne til faglige frontløbere.

  • Drive salgsarbejdet for AI-adoption:
    • Har det endelige ansvar for omsætningen i Adoption-teamet.
    • Opbygge og udvikle relationer til både nye og eksisterende kunder
    • Tage aktiv del i kundedialoger, pitch, scoping og tilbudsgivning
    • Sikrer, at salget er lønsomt og skalerbart

  • Sikrer kvalitet og kundesucces:
    • Du garanterer, at vores leverancer skaber målbar værdi og forankres i kundernes organisationer.
    • Todai lever af lange partnerskaber, og det er din opgave at sikre høj kundetilfredshed.
    • Udvikle vores leverancer, så de følger med tiden. Det kan også inkludere at skabe helt ny viden om, hvordan AI skal adopteres i organisationer

  • Sikrer sammenhæng mellem dine leverancer og Todais øvrige AI-solutions ydelser. 

Hvor vores konsulenter har deres primære fokus på den faglige leverance, har du det overordnede ansvar for retning, prioritering og succes på tværs af projekter og kunder.

 

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med personaleledelse og økonomisk ansvar fra en lignende rolle og en empatisk lederprofil.

  • Dokumenteret erfaring med salg af konsulentydelser.

  • Et kommercielt mindset, med forståelse af balancen mellem at være faglig rådgiver og sælger og fokus på lønsomhed og lange partnerskaber med kunder.

  • Erfaring med at opbygge og vedligeholde langvarige kunderelationer på ledelsesniveau.

  • Stærke kommunikative evner på dansk og engelsk – du kan forklare AI til beslutningstagere.

  • Et stærkt netværk og et godt ry i branchen.

 

I Todai arbejder vi blandt andet med

I Todai hjælper vi virksomheder med at omsætte AI fra ambition til konkret praksis. Det gør vi bl.a. gennem:

  • AI-strategi. Hjælpe vores kunder med at sikre kobling mellem forretningsmål, teknologi og organisation.

  • AI-adoption og implementering. Forankring af AI i hverdagen. Herunder standard AI-værktøjer og fra pilotprojekter til skalering på tværs af teams og funktioner.

  • Træning og kompetenceudvikling. Praktisk træning af ledere og medarbejdere i at anvende AI-løsninger og generative AI-værktøjer i deres daglige arbejde.

  • Definering og scoping af AI-løsninger. Identifikation, kvalificering og prioritering af AI-use cases, herunder business case, dataforudsætninger og implementeringsplan.

  • Change management. Håndtering af organisatoriske og menneskelige aspekter af AI – herunder adfærdsændringer, ledelsesforankring, kommunikation og governance.


Vi arbejder på tværs af brancher som f.eks. Life Science, Forsikring, Medie & Kommunikation, Produktion, Finans og Telco.

 

Om Todai

Todai er en AI-konsulentvirksomhed, der udelukkende arbejder med kunstig intelligens og machine learning. Vi udvikler løsninger for danske virksomheder, helt fra de mindre til store C20-virksomheder. Vi leverer både i undervisning, strategiudvikling og AI-løsninger. Vores specialisering gør, at vi ofte indgår som strategisk AI-partner for vores kunder – og ikke blot som leverandør. Det stiller høje krav til både faglighed og kommerciel forståelse.

 

Vilkår og ansøgning

Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt fra vores kontor i København.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Susanne Taarnager Strøm
HR Consultant, Todai
+4523837744

Send din ansøgning til job@todai.ai.

Teamet

Vores team består af dygtige og erfarne professionelle data scientists og AI-konsulenter, som har en dyb forståelse af kunstig intelligens og er i stand til at designe og implementere løsninger, der passer til vores kunders specifikke behov.